fredag den 30. november 2012

7. Døgn

Hi from Atlantic
We are all enjoying life.
Weather has been settled last few days but a bit changeable today, hard winds and rainshowers.
Today’s position is: 20dg 03,725 N, 30dg 30,457 W.
















902NM in 1st week so on schedule - (2700 NM total)
Yesterday, what I thought was a flock of birds turned out to be flying fish - what an amazing sight. Every day brings some new wonder.
We changed duty roster so each have 2hrs on (alone) and 6 off. Much better sleep for all :-)
Ali & crew

Havtemperatur i Atlanten

Her lidt om havtemperaturen mens vi venter på dagens position.
Som man kan se så bevæger de sig mod varmere vand hele vejen.

torsdag den 29. november 2012

6. Døgn

Dagens position er 21 gr. 16,603 N 28 gr. 15,624 V















Så er der gået endnu en dag og jeg sidder på morgenvagt her, den 29.11 og kl er 07.50. Solen er på vej op lidt sønden for øst, og her er allerede 22 gr. vandet er nu 24 gr. En nattevagt med sejlskift da vinden har kørt lidt rundt og aftaget, så vi nu har fuldt storsejl oppe og code zero.

Hele dagen i går havde vi udspilet code zero til bb side, og rebet storsejl til stb. side. vi binder en "preventer" i storsejlet, så bommen ikke pludselig slår ind over cockpittet, når en af de store dønninger tager fat i os.

Jeg smed min fiskesnøre ud i går for første gang - og i tror det er løgn, men det er det ikke - efter 5 min. var jeg ved at fange en hval..... Ali solede på fordækket over middag, og pludselig råbte hun "whales whales" og vi alle røg op. Lige forude 2 stk hvaler - som vi mener var spermasethvaler. Jeg nærmest fløj om til roret og fik styret forbi dem, da vi ellers var sejlet direkte ind i dem.

Det var en voksen hval på ca 10 mtr og en unge på ca 6 mtr. Vi sejlede lige forbi dem, så de rørte båden. Jeg var bange for at de skulle sprælle med halen og skaden roret, men de lå blot stille og fredeligt og nød "grådyb".

Så kommer det med mit fiskeri. Jeg havde snøren ude agter, og min pirk og blæksprutte jeg har for enden af linen, løb over ryggen på hvalen, og i et split sekund sad den fast i hvalen og jeg havde bid. Så jeg har prøvet at fange en hval ha-ha. Nu ved jeg godt at i vil sige at dette er en røverhistorie, men nej - jeg kan bevise det, da mathias hurtigt fik filmet da hvalerne var på vej agterud, og jeg haler min line hjem - så den er god nok.

Dagene går hurtigt her. Efter natten er vi trætte så vi sover lidt i løbet af dagen. Spiser varm mad midt på dagen, og "rester" eller "madder" før solnedgang. Vi har bagt banankage, morgenboller og rugbrød.

Vi vasker os selv på badeplatformen. Tager spanden og hælder saltvand over kroppen. Sæber ind og skyller af med saltvand. Til sidst får vi ca 1/2ltr ferskvand vi så kan afsalte kroppen med. Det fungerer fint, og egentlig pragtfuldt med et morgenbad på denne måde, mens man ser hækbølgen forsvinde agterud, og vandet bare er mørkeblåt så langt ned man kan se.

Vi har stillet uret 1 time tilbage, så skibstid nu er 2 timer fra dk tid. I går så vi et skib i horisonten, ellers intet set i 6 dage.

Hilsner fra besætningen på Grådyb.
Lars

onsdag den 28. november 2012

5. Døgn

Dagens hilsen fra Grådyb efter knapt 5 døgn på Atlanterhavet.

Vores position er nu 22 gr. 22,010 N 26 gr. 08,580 V.















Vinden er vendt og står nu stort øst-nordøst, så vi har den ind bagfra. Derfor var vi i nat nødt til at tage både fog og storsejl ned for derefter at opsætte code zero med spilerbom på. Som sædvanlig skulle det arbejde foregår i bølgegang med månen godt gemt bag skyerne. Det giver os p.t. en fart på lidt over 5 knob, men kors hvor vi vugger fra side til side. Nu ved vi, hvordan det er at bo i en tumbler, der kører på vuggeprogram.

Jeg har så forsøgt mig på min første bolledej, slået op i mørke. Absolut kun en betinget succes. Selvom den stod i et par timer, fik den ikke rigtigt hævet op, så bollerne blev lidt tunge. Spiselige er vel det bedste, man kan sige om dem.

Ellers er Atlanterhavet ved at ramme os alle 4 på en måde, som jeg i hvert fald ikke havde tænkt på hjemmefra. Og det vil sikkert afstedkomme mange - sjove - bemærkninger hjemme: Vi har alle godt ømme i rø... Grådyb ER et lille skib, så man kan sgu ikke bare løbe rundt. Alt foregår siddende, og selv en kontormus som mig, er altså ikke vant til at sidde ned på et hårdt stykke træ dag og nat.

Alt vel ombord og hilsner fra alle
André og besætning

PS Vi ser delfiner hver dag ! (Men ingen hvaler endnu)
PPS Vi har besluttet kun at holde telefonen tændt mellem ca. 12 og 12.30 GMT.

tirsdag den 27. november 2012

4. Døgn

Så er Grådyb og besætning så småt ved at mærke NØ passaten.
Her til morgen har vi fået vinden næsten agten ind, på kurs 260gr. Vi har valgt en lidt nordligere kurs end den direkte kurs til Barbados, da der ligger et bælte med svagere vind lidt syd for os, så vi har valgt denne nordligere kurs for at få lidt fart.
I dag rammer vi ca. 150 sm i etmål (fra 12.00-12.00), ligesom vi også gjorde forrige døgn - altså med en gennemsnitfart på ca 6,3 knob - som er mere end forventet.
Position kl. 12 GMT var 23 gr. 16,782N 24 gr. 04,739W
















Vi har haft det lidt hårdt - været plaget af søsyge og utilpashed, hvilket skyldes at man lige skal finde sine "søben". Store bølger og store dønninger i flere dage. Når man ikke får sin fulde nattesøvn, fordi man skal holde vagtplanen, tager det nogle dage inden man er inde i rytmen.
I dag er første dag, hvor alle er ved at være på toppen. Bare det at lave mad, mens båden hopper og danser, er en kunst - men vi bestræber os på at få "ordentlig mad", trods besværlighederne. Vi har ikke set et eneste skib siden et døgn efter afsejling, så vi er virkelig ude på det store øde hav. Når vi skal rengøre os selv, står vi på badeplatformen agter. Vi har et sikkerhedsbælte på og en livline, og overhælder os med havvand. Sæber ind, vasker hår osv og så skyller af i saltvand. Til slut får man 1/2 liter ferskvand, til at skylle saltet af kroppen.
Opvask foregår også med saltvand, for så at skylle det af med meget lidt ferskvand. Alle er ved godt mod, til trods for de første dage med lidt slem vind og vejr.

Hilsen fra Lars og de andre.

mandag den 26. november 2012

3. Døgn

Dagens melding fra Grådyb.

Dages position: 24dg 07,302N 21dg 29,893W Log 3105 (logged last 24 hrs 153NM)
















Vi har haft god vind og der har været fart på de seneste 24 timer, men også høj krap sø.
André og Mathias er stadig ikke oppe på 100%.
Alle er trætte, men vi kommer godt fremad, vi mangler bare klar himmel og sol. Så vil alle blive glade. Mange bølger slår ind over og tæpper/puder blev godt våde i nat. De tørrer nu i cockpittet.
André ser frem til Grand Prix resultatet, Mathias ønsker sig solskin, Lars vil gerne sove og jeg kunne godt tænke mig et langt varmt brusebad. Dette er livet - ha ha.
:-) Ali

And with Ali's words:

Todays position: 24dg 07,302N 21dg 29,893W Log 3105 (logged last 24 hrs 153NM)
Good wind and speed last 24 hrs but high choppy seas - Andre & Mathias still don't feel 100%. All tired but we are making good progress and if sky clears and sun comes out everyone will be happy.Lots of waves crashing over boat and carpets got wet overnight now drying in cockpit.Andre looking forward to Grand Prix results, Mathias wants sunshine, Lars wants more sleep & I would love a long hot shower. This is the life - lol.

:-) Ali

Et kig på vejret.

Et kig på vejret.

Her et kig på vejret på Atlanten i dag.
Her kan du se vinden. Den lange pil angiver retningen og fanerne angiver styrken.
















Og her bølgerne.
















Farverne under billederne angiver vindstyrken i knob og bølgehøjden i meter.
På http://passageweather.com/ kan du se vejret nu og de næste dage fremover.

And in English:
A look at the weather on the Atlantic see today.
Here you see the wind. The long arrow shows the direction and the tabs indicate the strength.
Below the waves - direction and hight.
The colors below the pictures shows the strength of the wind i knots and the height of the waves in meters.

:-) Glen


søndag den 25. november 2012

2. Døgn


Vi har nu været afsted i knapt 48 timer og kl. 12 GMT var vi på 25"09,398'N, 18"45,853'V.
Temperaturen er 22 grader i luften. NV vind 6 m/s.














Vi har gået for motor længe i nat, da vi stort set ingen vind havde. Vi har logget 98 sømil på de sidste 24 timer. Nu har vi sat en lidt mere vestlig kurs og går 5,5 knob gennem vand nu.

Satellittelefonen fungerer mærkværdigvis bedst med den interne antenne end den eksterne.

Alle er vel og ved godt mod.

K.h.
André plus besætning

And in English:
We have been sailing for about 48 hours and at 12 GMT we were at 25"09,398'N, 18"45,853'V.
The temperature is 22 degrees celtius. Wind from NV - 6 m/s.
We have been sailing with the engine on during the night because of lack of wind. We have been doing 98 nautical miles in 24 hours. We have changed the course more to the west and are doing 5,5 knots through the water now.
Everybody is well and in good spirits.
:-) Ali, Lars, Mathias and André

lørdag den 24. november 2012

1. Døgn på turen over dammen

Afgang fra Las Galletas i går fredag d. 23. november kl. 14.25 GMT.

Vi har nu været afsted i knapt 24 timer, og kl. 12 GMT var vi på 26"27,197'N, 17"19,492'V.


Temperaturen er 24 grader i luften og vandet 22 grader. NØ vind 5 m/s.

Vi har ikke megen vind, så vi har gået 8 timer for motor, og vi søger mod syd for at fange vinden.



(Klik på billedet for at se det i stort).
Det har til gengæld været lidt for begivenhedsrigt allerede. Kl. 8 i morges knækkede faldet til vores code zero (den store genoa til lettere vind) og sejlet faldt i vandet. Code zero hjælper os i svag vind, så vi behøver den lige nu. Nu har vi haft hejst Lars i toppen af masten, hvor han har fæstnet en blok således at vi nu fører et nyt fald udenfor på masten.
Efter et par hektiske timers arbejde er sejlet oppe nu!

I de første par dage er vi 2 på vagt om natten og 1 på vagt om dagen.

Vi har lidt problemer med at holde satellittelefonen med forbindelse over længere tid, så det kan være, at vi ikke lige har den tændt og online sålænge som planlagt.
Alle er vel og ved godt mod.

K.h.
Ali, Lars, Mathias og André

And in English:
Left Las Galletas yesterday, Friday the 23th of November at 14:25 GMT.
We have been sailing for about 24 hours and at 12 GMT we were at 26"27,197'N, 17"19,492'V.
The temperature is 24 degrees celtius and the water is 22 degrees celtius. Wind from NE - 5 m/s.
We don't have much wind, so we have been using the engine for 8 hours - going south to catch the trade wind.
(Click the picture to enlarge).
At 8 this morning the halyard for the Code Zero (big foresail) broke and the sail dropped into the water. The Code Zero is helping us when the wind is weak so we really need it right now. So Lars had to go to the top of the mast to fix it. So after a couple of hours the Code Zero is up again.
The first days we will be 2 on watch during the night and 1 during the day.
We do have some problems with the satellite phone. I won't stay connected for so long time, so maybe it's not on as long as planned every day.
Everybody is well and in good spirits.
:-) Ali, Lars, Mathias and André

fredag den 23. november 2012

See you later......


Så er det dagen....
Nu her for lidt siden - lige før afgang.

Waw – denne dag har vi ventet på, siden dette projekt startede i maj 2012.
Nu skal vi afsted. De lover godt vejr, med lidt vind, men hellere det end at starte op med blæst.

Gasterne ankom i går, og var alle trætte, da de alle havde været tidligt oppe.

En lille del af provianten

I dag har vi have indkøbt det sidste. Frisk frugt og grøntsager, brød, mælk osv. Vi har lavet gullasch til aftensmad - så det er klar til aften. Jeg ved at man kan være lidt mat inden man får ”søben”, så det er rart ikke at skulle stå og lave mad den første aften på vandet.

Jeg har afregnet med havnekontoret, afleveret toiletnøgler og fyldt ferskvand – så nu sejler vi om 10 min.

Håber det kommer til at fungere med min satellit telefon, og i kan følge nyt fra os og vor position på bloggen.

Tak til alle Jer der har sendt hilsen til mig og besætningen, på mail, sms eller facebook. Det har været rigtig rart.

200ltr vand i plast dunke
Glæder mig til at sende nyt til Jer, forhåbentlig fra Barbados omkring den 16. december.

Lars & besætningen på Grådyb.
Vi er på en banan plantage for at købe bananer

tirsdag den 20. november 2012

Las Galletas


Som skrevet i forgårs på bloggen – vel ankommet til Grådyb. 

Alt var ok på båden, dog har der ligget en båd på siden med en fedtet blå fender, så jeg skal lige have renset af et sted på fribordet.


Da jeg ankom til båden ved middag tid, gik jeg straks i gang med at installere det nye køleskab. En russer på nabo båden, hjalp mig med at slæbe det gamle i land og det nye ombord. Jeg har en blæser monteret i skottet bag køleskabet, som skal starte samtidig med at køleskabet går i gang, så jeg skulle også lige lave lidt el-arbejde inden jeg kunne prøve det af. Det nye køleskab passede perfekt i hakket i pantryet (py-ha), og virkede med det samme jeg satte strøm til.

Da vi forlod båden sidst, havde vi problemer med landstrømmen, og sprang sikringerne på molen. Jeg har derfor ikke haft strøm på båden, mens jeg har været i DK, så det gik jeg i gang med efter køleskabet var installeret. Jeg skiftede landstikket i skottet – det stik der er monteret ombord, og hvor i man sætter landstrøms kablet. Det var noget større end det gamle land stik i skottet, så jeg måtte først save et større hul. Det sidder ude for i anker brønden, og blev fuget godt med fugemasse, så der ikke trænger vand ind i kahytten, hvis der kommer vand i ankerbrønden, hvilket sker når stævnen dykker ned i bølgerne.
Nu virker landstrømmen igen.

Jeg havde lidt mismod ved at sige på gensyn til mine kære børn, men nu jeg er hernede, nyder jeg det. Dette er virkelig et liv jeg holder af. Jeg elsker dette her sejler miljø, med folk på langfart. Ikke Hr. og Fru Danmark der bare går ned i deres båd i havnen og sidder og oser, men her er sejlere med samme passion – oplevelse, og også synes livet er andet end ”Forbrydelsen” og ”Se & Hør”.....

Ligger her i Las Galletas sammen med Lise og Kent fra Greve (et ægtepar på min alder), der også kom og hilste på mig da jeg lå i Lissabon. De sejler i en Bandholm 35 og skal også videre over Atlanten – bare de to.

I går aftes fik jeg besøg af Marietta og Tom, som jeg kender fra Nordirland. De ejer et stort område ned til nogle søer i Nordirland, og herunder også en ø - se (www.trinityisland.com). 
Ali og jeg var på ”camping” i forsommeren, og fik vi lov til at campere på hans private grund (da vi ikke kunne finde nogen campingplads), lige ned til søen, et rigtig pragtfuldt sted.
Tom var interesseret i at se min båd, og da det passede med deres ferie hernede, kom de i går aftes og sagde ”hallo”. Vi fik en rigtig go' middag, med blandet fisketapas og hvidvin på den nærliggende fiskerestaurant, og sluttede af med en ”Carrajillo” (udtales næsten næsten som ”can i kill you”) - pu-ha, det er brandy og sukker der antændes og så hældes en expresso på.

Mine nye Quicksilver gummibåd er blevet søsat og døbt ”Quicky”. Motoren monteret, og det hele virkede. Sejlede lidt rundt i havnen og kiggede på andre både. Flere langtursbåde ligger ”oplagt” ude i havnebassinet, og flere af dem ser meget forladt ud, og har kendt bedre dage.

Så alt vel her i Las Galletas – nyder livet og det gode vejr.

Lars

søndag den 18. november 2012

Ankommet til Tenerife igen.....

Woop woop - what a day........

Sikke en dag.......

Blev hentet af Andre' kl 03.50 i morges i 
Espergærde, og allerede før vi nåede motorvejen syntes Andre' hans lidt aldrende Mercedes kørte underligt, den ville ikke rigtig tage gassen. I starten troede han det var i speederen der sad noget i klemme, men senere på motorvejen, på vej mod Kastrup lufthavn, kunne den kun køre 80 km/t med klampen i bund, så det måtte være noget andet. Vi besluttede at køre tilbage til Espergærde og bytte til min bil, men måtte først helt til Hørsholm før vi kunne vende på broen over motorvejen. Lige da vi skulle til at vende og køre ned på modsatte side af motorvejen, kom der en taxi bagved os, så vi besluttede hurtigt, at at det var bedst at jeg tog den til lufthavnen, da tiden var ved at være knap. Vi stoppede og taxaen stoppede. Jeg fik mit køleskab (nyt køleskab til båden - mere om det i morgen) ud af bilen, mens Andre' konstaterede at det røg lidt fra højre baghjul, som om bremserne havde hængt. I det samme opdagede jeg flammer fra venstre side bag, og det bredte sig hurtigt til hele bagenden af bilen. Hurtigt, og med flammerne slikkende op ad mine arme, fik jeg bagdøren åbnet og hev min håndbagage ud (skuldertaske + pose med div. sejlerting), og så flyttede vi os væk fra bilen. Taxa chaufføren prøvede forgæves at gøre noget med hans lille pulverslukker, men til ingen hjælp. Der lød et brag og endnu flere flammer. Andre' bad mig køre afsted så jeg kunne nå min flyver, og imens fik han fat i falck der kom og slukkede ilden. Mercedes' udbrændte. Sikke en oplevelse....
Sorry Andre' - jeg ved du elskede din 6 cyl. mercer....

Så det var noget af en start på denne morgen. 

Nåede at få checket mit køleskab ind og kom vel ombord på flyveren til Tenerife.
Køleskabet kom også vel til Tenerife - og jeg har fået det ombord.

Mere om det i morgen på bloggen.


Sidder i sol og varme nu, på en lille cafe' tæt på havnen. Alt vel.

Lars






lørdag den 17. november 2012

Så er der snart afgang.....


Så er jeg ved at være klar til afgang. Andre' henter mig kl 04.00 i morgen tidlig (søndag morgen), og kører mig til Kastrup lufthavn. Jeg har det nye køleskab med - det er en stor kasse at slæbe rundt på.

Jeg får lige har et par dage til at gøre det sidste klar inden de andre ankommer den 22. ved middagstid.

Min plan er at vi afsejler fra Las Galletas (Tenerife syd) den 23. november kl 16.00. 
Eta (estimated time of arrival) Barbados den 16. december. Efter et par dage på Barbados sejler vi til Tobago, hvorfra Ali & Andre' afmønstrer den 22. december. 





Mathias og jeg sejler nord over og vi holder jul på Grenada eller Saint Lucia. 
Båden skal på land på Saint Lucia, og hvis alt går vel flyver jeg hjem sammen med Mathias den 27. december (hvis jeg kan få billet), ellers venter jeg til lige efter nytår. 

Alt afhænger jo selvfølgelig af vind og vejr, så det hele kan blive rykket den ene eller anden vej.

fredag den 16. november 2012

Kontakt til os på Atlanten


Skriv til os......



Som jeg har skrevet om tidligere, har jeg indkøbt en Iridium satellit telefon, hvorfor det vil være muligt for os at maile/ringe hjem, samt andre kan maile/ringe/sms til os.

Vi vil meget gerne have mails fra alle Jer eller bare en lille sms, bare lidt nyt hjemmefra er altid godt når man er langt væk fra Danmark.

Pga. risiko for spam, har vi valgt at I skal sende Jeres mail via Glen, som så vil sende div. mails videre til os. 
I kan maile til nedenstående mailadresse hele døgnet, og Glen vil så sende de opsamlede mails til os, hver dag inden kl 10.00 GMT.

I må ikke sende billeder eller vedhæfte filer - kun ren tekst.
Mail adresse:
Skriv i emnefeltet fx.: Grådyb Lars eller Grådyb Mathias osv.

Satellit tlf. nr. er:    88 1632 5972 61
Det er dyrt at ringe til en sat. tlf. for den der ringer op - så ring kun hvis det er meget vigtigt, eller i har lånt en tlf. - ha ha, 
I kan også sende en sms - det er gratis for Jer at sende sms til os.

Gå ind på http://www.iridium.com/default.aspx
Tryk på Send a satellite message øverst på siden. Så får du et nyt vindue hvori du kan skrive din besked. Bemærk at de første 4 ciffer af nummeret allerede står der i forvejen.

Vi vil have satellit telefonen "åben" dagligt fra kl 12.00 - 12.30 GMT, så i dette tidsrum er det muligt at ringe til os.

Overstående er først gældende fra den 24. november - hvor vi efter planen, skulle være på vej over Atlanten. 

søndag den 11. november 2012

Ruten over Atlanten


Nedenstående kort er et eksempel på hvordan I dagligt kan se vor position her på bloggen.
Når vi starter fra tenerife den 23. november, sejler vi SSV (syd syd vest) ned mod Kap Verde, for at fange den permanente nordøstlige vind. Når vi har "fanget" den, ændrer vi kursen mere vest over, så vi nærmest kommer til at sejle i en cirkel som vist på kortet.
Første stop, skulle efter planen blive Barbados. Så Tobago, Grenada og St. Lucia.


Vi vil hver dag sende en mail hjem, via vor satellit telefon, med vor position kl 12.00 GMT og hvordan det går ombord.
Glen - der var gast på turen fra Lissabon til Tenerife, vil så lægge mailen ind her på bloggen, og samtidig opdatere vor seneste position  på kortet, så I kan se hvor vi er.


søndag den 4. november 2012

Daglige positioner for Grådyb - Atlanten 2012

På denne blog vil du kunne se "Grådybs" position hver dag kl 12.00 UTC (GMT).
Når kl. er 12.00 UTC, vil den være 11.00, 10.00, 09.00 osv. jo længere vest på vi kommer. 
For hver 15gr. længde vi passerer vest over, stiller vi skibsuret en time tilbage. 
Vi vil daglig, via vor satellit telefonen, sende en kort mail hjem til Glen, og han vil så lægge positionen ind her på bloggen, samt hvad vi ellers har skrevet i mailen.

Position hvor Grådyb ligger ind til afgang 23. november 2012