onsdag den 12. december 2012

19. Døgn - Barbados :-)


Dagens position:  Bridgetown, Barbados kl 0700 skibstid - 10.00 gmt - 11.00 dk tid.
Log 5356 sømil, Vind øst 6 m7s.
25 grader (solen er endnu ikke stået op). Vand 28 gr.
Ialt sejlet distance (gennem vandet) 2600 sømil

Lars


Bemærk datoen: 12-12-12.
:-) Glen




















WOOP WOOP, så sejler vi langs sydkysten af Barbados, så tæt på at vi kan lugte øen.

Her er stadig mørkt, men solopgang inden for en time. Vi ankommer til Bridgetown lige når det bliver lyst. Så skal vi have fundet ud af hvor vi skal indklarere og om vi kan ligge ved land eller må ankre op.

Dejligt at være på stille vand nu, og de små bølger klukker om skibet. Jeg er lige kommet på vagt, og vil skrive til bloggen og få den sendt af sted, da vi nok får meget andet og tænke på om en times tid.

Fantastisk oplevelse at se land og lys fra land. Vi var alle oppe i cockpittet kl 04 her i morges og sad samlet og stirrede på dette ukendte, som vi sejlede ud for at møde for 19 dage siden. Vi har hver i sær skrevet et ankomst tidspunkt på en lille lap papir, som vi har gemt samlet, og den der er længst fra ankomst tidspunkt, skal give en glad aften til hele besætningen. Jeg selv er vist sikker nok. Havde tippet 21 dage, hvor jeg ved at nogen af de andre mente længere tid. Men dette vil blive afsløret om ca. en times tid.

Det her er fantastisk. Håber I kan sætte Jer ind i mine følelser. Dette er noget jeg har drømt om i mange mange år - at sejle over Atlanten og se en ø dukke frem i horisonten. Fantastisk følelse. For mig er dette stort. Også at skibet og besætning er bragt sikkert hertil, over det store åbne, ukendte hav.

Der har været hårde strabadser undervejs. Beslutninger om sejlføring der skulle træffes, mad der skulle laves i møgvejr - men alt er nu lykkedes uden uheld. Vi åbner champagnen ved ankomst til Bridgetown, og fejrer vel overstået sejlads.

I Bridgetown vil jeg prøve at finde et sted hvor jeg kan få masten af. Jeg skal have repareret radar beslaget, sat en ny toplanterne på (det var jo den der faldt ned på vej til Porto Santo - se tidl. indlæg), trukket et nyt fald gennem masten, og så bare se masten efter. Det vil jeg så gå og hygge mig med en dag, mens de andre er på sightseeing eller på stranden.

Jeg vil runde denne omgang blog af, med et lille citat jeg har skrevet i min bog "Boogie Woogie - Kroatien til Danmark 2007" - og som fortsat er gældende.

Tak til Jer alle fordi I gider følge os.

Ali, Mathias, André og Lars.

"Twenty years from now you will be more disappointed by the things that you didn’t do, than by the ones you did do. So throw the bowlines. Sail away from safe harbor. Catch the trade wind in your sails.
Explorer, dream, discover" .

Mark Twain

3 kommentarer:

  1. Ohoej soemaend!!!!

    Super flot gaaet (sejlet), jeg er groen af misundelse.

    Det tog Columbus 5 uger at krydse Atlanten, Kaptajn Lars klarede det paa 19!!!

    SvarSlet
  2. Hej Atlanterhavs sejlere

    Flot sejlet, jeg ved det har været en hård tur, sejlede jo som tidligere nævnt fra caribien og til acorerne i man 2010..

    håber i får en masse gode oplevelser i caribien

    sejlerhilsen
    Henrik P
    Centerline40

    SvarSlet