Barbados

Barbados - udtales af de indfødte her uden ”s” - altså med et ”o” som endelse.

Så kom vi endelig her til destinationen. Rundede sydspidsen af øen da det lysnede, og kom vel ind i Bridgetown industrihavn for at indklarere. Jeg havde, som man bør gøre når man anløber et nyt indklareringssted, have landets flag oppe under salingen, samt det gule signalflag ”Q” - der betyder ”mit skib er smittefrit og jeg anmoder om frit samkvem med land”. Flot så det ud. Senere fandt jeg ud af, at det flag jeg havde sat som Barbados gæsteflag var forkert, det var St. Lucia flaget jeg havde hejst. Undskyld Barbados.Vi blev guided ind til inderhavnen af havnekontoret, og 6 negere stod klar til at tage imod ”Grådybs” 3 små trosser. Ali og jeg fandt vej til myndighederne, og sikke et cirkus. I en fin ældre bygning, eller nærmere en markedshal, der nu var ombygget med en masse små sovenier forretninger, for cruiseship turisterne, var der i den ene ende en rå betonbygning i 2 etager. Først til ”Health Office” på 1. sal, hvor en meget mørk mand sad i den fineste hvide bryllupsskjorte (ja det var en af dem med dobb. rad foran og en slags blonder), sammen med 3 unge hvidklædte negerpiger, alle med håret sat op. Vi forstyrrede ikke, pigerne var bare sundhedsstuderende. 2 crewlister blev hæftet sammen, og imellem lagt et stykke kalkerpapir, af den gamle slags - (gad vide om vor børn kender til den slags i dag?). Vi udfyldte med crew data - navn, pasnummer, fødested etc. og healthofficeren tog hæfteklammen ud med sine negle og delte papirerne. Så skulle vi udfylde en anden formular, hvor vi skrev ”no” hele vejen ned igennem. Har der været syge ombord – (ja søsyge, men det skulle vi ikke skrive sagde han...), er der nogen der fejler noget, nogen smitsommesygdomme, vil nogen blive syge, er alle raske, noget smitsomt ombord osv.. Til sidst ringede han til havnekontoret og fik vores ankomst tidspunkt, og papirerne blev sirligt stemplet på kryds og tværs, og de yndige unge negerpiger, var synlig benovet over hans mandige måde han håndterede de statslige stempler på, og til sidst rakte han os papirerne og sagde at nu måtte vi godt tage det gule signalflag ned. Waw – han havde bemærket det da vi ankom med Grådyb... Vi fik det ene sæt af de fine stemplede papirer.

Så til næste kontor – lige ved siden af - ”Customs”. En dejlig stor frodig negerkvinde, der konstant sad med sin lyserøde tungespids stikkede lidt ud mellem læberne, på et utroligt trist og kedeligt betonkontor, uden dagslys, men med aircondition kørende på højeste blus, sørgede for at vi fik udfyldt og underskrevet diverse formularer. 2 crewlister blev klipset sammen, og imellem lagt et stykke kalkerpapir, af den gamle slags. Det tog tid at få de 2 stykker papir og kalkerpapiret i midten til at flugte nøjagtigt langs kanterne, før de blev hæftet sammen. Vi udfyldte igen med crew data - navn, pasnummer, fødested etc., og negerdamen ringede til havnekontoret, og fik vort ankomsttidspunkt, som blev påført papirerne. Efterfølgende tog, den frodige customsofficer, hæfteklammen ud med sine negle og delte papirerne. Farvel og tak, vi var nu toldklareret – og videre til næste kontor, denne gang i underetagen -”Immigration”. Et endnu mere kedeligt kontor, meget lille, og med fjernsynet kørende uden lyd, sad 2 negermænd med flotte guldstriber på skulderne, og lyste op i deres ansigt – nu skete der endelig noget. Den ene negermand hang på en stol og den anden sad bag skrivebordet. Han tog 2 stykker papir og lagde et stykke kalkerpapir i midten, og det hele blev hæftet sammen. Vi udfyldte igen igen med crew data - navn, pasnummer, fødested etc., og han ringede til havnekontoret for at få vort ankomsttidspunkt, som behørigt blev påført papirerne. Efterfølgende tog han hæfteklammen ud med sine negle og delte papirerne. Efter alt i alt ca 5 kvarter (hvilket vist nok er hurtigt på disse kanter), var vi nu officielt indklareret og kunne frit færdes på Barbados og farvand. Når vi igen ønsker at forlade Barbados og farvand, skal vi dog først lige inden om en anden bygning for at udklarere...........

Vi fik afleveret alt vores affald i en container på havnen. Vi har været omhyggelige med at gemme alt affald der ikke er naturlig nedbrydeligt i naturen (vandet), så vi havde en del affald, herunder også alle de tomme plast dunke der havde været ferskvand i. Så sejlede om til ankerpladsen og fik ankret mellem ca 15 andre langturssejlere. Der er en havn – lige inde midt i byen, men den er åbenbart ikke for sejlere som os, men for alle de både der sejler ud med turister. Vi må da sejle i ”Quicky” ind til havnen, hvor vi lænker den fast til en platform, når vi har landlov. Jeg har aldrig været et sted før, med så mange negere. Ikke engang da jeg var i sydafrika. De er overalt. Hænger på fortovskanten, står overalt – og er uvirksomme, men alle er venlige og smiler, hvis man smiler eller hilser på dem. Der er dyrt her. Kommer lige fra Portugal, Porto Santo og Tenerife, hvor en øl koster 1 euro – til Barbados, hvor en øl på en billig bar, koster 3,5 us dollar. Mad er også dyrt. Burgere etc. samme pris som i DK. Ja der er jo nogen der skal betale for alle dem der hænger uvirksomme omkring. Her er varmt – meget varmt. Over 30gr. og vandet er 29 grader og har en fantastisk flot farve. Har leveret 30kg vasketøj til vask, som vi skal afhente her til formiddag. Det lyder utroligt, men det var umuligt at finde en restaurant hvor man kunne få fisk eller en steak, her i Bridgetown (hovedstaden.....), så vi tog en taxi til Holetown, ca 20 min kørsel væk, og fandt en beach restaurant, hvor vi med fødderne i det hvide sand, fik tuna- og sirlion steaks. Også lidt lokal øl af mærket ”Banks” blev det til, og ved 22 tiden bussen tilbage til Bridgetown og Quicky ud til båden. Efter en lang dag var vi tilbage ombord på ankerpladsen, og jeg gik straks til køjs, mens jeg kunne høre de andre lige snakkede af i cockpittet. Har sejlet fra ankerpladsen her til morgem, ind til fiskerihavnen, for at fylde diesel og ferskvand. Det er bare så uorganiseret. Vandslangen ikke lang nok til at nå ud til dieselstanderen, så efter at vi havde fyldt diesel måtte vi ind mellem nogle af de små fiskerbåde for at komme ind til vasndslangen. Slangen er sat sammen af flere slanger, og spændebånd kender man ikke til her, man sætter bare slangen ind over et stykke rør. Trækker man for meget i slangen går den fra hinanden. Men hvad pokker – alle har masser af tid her...... Båden fersket af og vasketøjet hentet. I dag torsdag – er planen at vi sejler op langs vest kysten af Barbados, og finder nogen små sirlige Bounty strande. Hilsen fra alle ombord. Lars