fredag den 21. december 2012

Charlotteville - Tobago

Regnfuld fredag her. Ali og Andre' står af i morgen tidlig og tager bussen til Scarborough - og taxi videre til lufthavnen. Mathias og jeg sejler videre mod Grenada, og hvis vinden er god og vi har mod på det, videre mod St. Vincent. Vi ved ikke hvornår vi får internet igen - så bloggen bliver muligvis ikke opdateret i nogle dage.
Vi har købt en 1,5 kg languster (hummer uden de store kløer), af en fiskermand der kom sejlende op til Grådyb. Den skal vi ombord og spise her i eftermiddag - som kombineret frokost/aftensmad. Så tager vi sikkert i land senere i aften, og går op på "byens" eneste restaurant, hvor vi var i går aftes, og får hjemmelavet kokosis uhm uhm og kaffe.
Jeg har det altid lidt trist når jeg skal til at tage afsted. Endnu en gang sige på gensyn. Vi startede for 4 uger siden, og nu er vi ved at være der hvor de 2 første rejser hjem. Pu-han, det er hårdt for mig - jeg hader at sige "good bye and see you again". Dette har været en meget speciel oplevelse for os fire. Vi har levet sammen på begrænsede kvadratmetre, vi har moret os sammen, vi har lidt sammen, vi har glædet os sammen, og de har måtte lide under når jeg har måtte hæve stemmen, for at få dem til at lave noget på egen hånd ombord, uden at jeg hele tiden skulle diktere det. Men målet er nået - missionen fuldført.
Ali - Mathias & Andre' - I var modige og tog med på denne Atlanterhavntur.

Glædelig jul og godt nytår til alle.


Ali - Mathias - Andre' & Lars





Ingen kommentarer:

Send en kommentar