Tobago

Solen er stået op for 1/2 time siden, og jeg er den eneste der er vågen her ombord. Her er allerede over 25gr - så jeg har fundet en skyggeplads i cockpittet og vil skrive til bloggen.

Kl 11 i går formiddags ankrede vi op i Kings Bay, her på NØ kysten af Tobago. Selv uden søkort var der ingen problemer med at finde ind, og vanddybden er ok hele vejen ind til kysten. What a place. En mindre bugt hvor mangrove og palmer står på rad i vandkanten. Ikke kridhvid bounty strand, men dog sandstrand inde i bugten. Åbenbart et meget lokalt sted. Her ligger ca 20 fiskerbåde/joller for anker, og et par enkelte huse inde på kysten. I den ene side af stranden er der nogle bygninger med toilet/vand, men da de er ved at ændre kloakeringen, er det lukket ned, og derfor kun få badende.

Vi er helt ude hvor pelikanerne vender. På vej ind i bugten for at kaste ankeret, så vi skildpadder og mindre rokker, begge på størrelse med et toiletbræt. Det er forbavsende hurtigt de skildpadder kan svømme. Vi fik prajet et par fiskere der kom op på siden af os, og spurgte om de havde en tun vi kunne købe. De havde 2 mindre tun, men ville kun have TT dollar (Trinidad/Tobago dollar) så det blev ikke til tun bøffer til middagsmad. Vi roede ind til land og jeg så et par der var ved at gå ind i deres lidt ramponerede kassevogn, og jeg fik spurgt dem hvor vi kunne handle/veksle penge.

Der lå en by ca 10 min kørsel væk, på den anden side af bjerget, og jeg fik hyret manden til at køre Ali og André der til mod en fin betaling. Mathias og jeg fik en længere snak med kvinden (40-45år, af indisk afstamning), hvilket var ganske hyggeligt, men osgå lidt træls at høre på hvordan de hele tider priser lorden "praise the lord" - og fuldstændig lever deres liv med ham som skygge. Hun kunne ikke forstå hvordan vi kunne eksistere uden at tro på det.

Ali og André fik hævet TT dollar og indkøbt lidt, så vi trods alt havde til aftensmaden, nu det ikke blev tun.

Mathias og jeg fik på et tidspunkt for meget af snakken om ham lorden, så vi sagde pænt til hende at vi ville rundt og se lidt på området, mens vi ventede på de andre. Fandt et hus med skilt "bar" og gik der ind for at få noget at drikke. Det viste sig til at det mere var en privat bar, for familien i huset og familierne omkring. Mathias havde 3 us doillar i lommen, for hvilke vi fik 2 x rom og cola. Lokal Tobago rom, og det smagte helt fint der kl 12 middag.

De var ved at lave en masse mad klar, og jeg spurgte om man kunne komme og købe maden eller hvordan det hang sammen. Nej - i aften er "harvest evening" (høstfest) - så her kan alle komme og spise og drikke hvis de har lyst, og hvis vi havde lyst var vi alle 4 velkomne. Waw - sikke en invitation.

Eftermiddagen gik med badning i det 29 gr varme vand, og afslapning på Grådyb. Ved 19 tiden sejlede vi i land - i bulder mørke, og efter at lave låst Quicky fast til en lygtepæl, gik vi op til høstfesten. Vi havde 2 "Grådyb" t-shirt med som gave og lidt chokolade, og sikke en spændende aften det blev. Først en slags "messe" for John, husfaderen - der var næsten rask nu efter længere tids sygdom, og vi alle skulle bede, og så små taler fra de forskellige familie medlemmer, bla. også fra Roy, der lige var fløjet ind fra Texas hvor han bor, men ville ikke misse den årlige høstfest. Jeg sagde også et par ord og takkede for deres gæstfrihed. Så skulle vi bede igen og takke fordi the lord havde givet alt den dejlige mad, og bede for de kvinder der havde tilberedt den. Det var en afslappet "messe" - de forskellige sad med deres øl/drink i hånden og børnene pjattede.

Vi fik en hyggelig og spændende aften sammen med ca 40 Tobago negere, store kvinder, mænd uden tænder, unge mennesker, børn, hyggelige personer og søde venner, og fik smagt kylling, gris, fisk, ris og noget andet ubestemmeligt - og vi kunnen drikke hvad vi ville (dog havde de ikke rødvin...).

Kl 2215 fik vi quicky i vandet og selvom vi nøje prøvede at lave afgang fra stranden, mellem dønningerne der slog ind, nåede vi alle at blive våde. Så til køjs, efter en lang og spændende dag. Planen er nu at vi sejler mod Scarborough, både for at indklarere skibet, men også for at finde et sted hvor vi kan ligge ved land. Nu har skibet ikke ligget stille i mere end 3 uger, og jeg savner lidt stille vand under kølen. Alt er lidt mere besværligt når skibet ruller.

Hver dag fylder vi vores vandflasker fra de store 8 ltr vand vi har indkøbt, og bare det at sidde med den, og hælde op mens skibet ruller, resulterer tit i, at vi også når at få vandet ned over vores bukser. Alle er ved godt mod, dog lidt for megen sol og varme ind imellem (ha ha).

Hilsner her fra alle på Grådyb, og god søndag/advent derhjemme i Danmark.

Lars