tirsdag den 18. december 2012

Tirsdag den 17. dec. - Tobago..

Ligger stadig her til ankers i Store Bay. Havde en nat med masser af regn, men med den frodige natur inde på land, skal der også falde noget regn ind imellem. Op om natten og lukke vinduer og luger. Når der så er et ophold i regnen, åbnes de igen, da vi får det rigtig varmt i kahytten. Så er man lige faldet i søvn, og mærker regnen i

ansigtet igen, op at lukke diverse.
Sådan var min nat 4 gange. I går aftes sejlede vi i land i bulder mørke og spiste på en lille fortovs grill restaurant. 3 x grill kylling og 1 x grill rejer. Priser på mad & drikkelse er ligesom i Danmark, så der er ikke billigt her. Det der er billigt er diesel og benzin. Kr 1,50 for diesel pr liter og kr 2,70 for benzin. De gider ikke engang slukke deres biler her, det er jo så billigt at tanke. Tænk kr 1,50 for diesel - uhørt billigt. Trinidad exporterer diesel/bensin & gas - så de har det lige i baghaven. Ali og jeg tog her til morgen ind til Scarborough for at indklarere. Vi måtte hellere gøre det, så Ali og Andre' ikke pludselig står i lufthavnen og ikke kan flyve hjem, da de ikke har et "indklareringsstempel" i deres pas. Dette kom jeg i tanke om i nat, så vi begav os afsted mod Scarborough i morges før kl 09.00. Vi vandrede mod Scarborough (7 km) med tommelfingeren i vejret og var heldige at komme op at køre med en pæn mørk herre, i en ældre Nissan. Han satte os af ved immigrationskontoret på havnen. Nu var der åbent, og vi fik at vide vi skulle tage de og de dokumenter med og udfylde, og tage det hele med til et andet immigrationskontor, der lå i en pink bygning, oppe af den vej - efter et lyskryds osv. Vi fik udfyldt de fremlagte papirer - 4 x crewliste samt div. andet og gik den angivne rute. Der var ingen pink bygning. Endelig var der en på gaden der kunne anvise os den rigtige bygning, og den var ikke pink, men creme farvet. Stupid ........ Vi blev dog afvist ved indgangen til bygningen, da Ali ikke var proper klædt. Hun havde en sommerkjole på med korte ærmer, og den går ikke når man skal ind i en statslig bygning!!!!!!!! Der var div. håndværkere i gang med at reparere bygningen, og i det samme ankom en ung maler der skulle til at skifte trøje. Han lånte Ali sin Ambro T-shirt og vi kom ind i bygningen. Vi ventede lidt tid, før vi blev lukket ind på immigrationskontoret, for så at får ordnet diverse papirer for både ind- og udklarering, da jeg sagde vi vil sejle indenfor 24 timer. Jeg orker simpelthen ikke det cirkus igen, så kunne lige så godt få ordnet udklareringspapirerne med det samme. Ali og Andre' fik stemplet deres papirer så de nu kan afmønstre Grådyb, og flyve hjem, og vi fik stemplet en ny Crewliste, med kun mit og Mathias navn på, så vi har den rette formular når vi ankommer til næste land. Sikke en masse arbejde for så lidt. Fuldstændig uorganiseret og som jeg kan forestille mig det var i Danmark for 50 år siden, hvor man stadig bogførte i store kassebøger. Endelig fik vi det ordnet, og maleren fik sin T-shirt igen, til morskab for de andre arbejdskolleger. Vi fandt en Subway og fik en sandwich og kaffe til morgenmad. Hen til bus stationen og købe billet og finde den rigtige bus. Billetten "brækkes" af et stort ark med masser af billetter, ligesom man køber frimærker. Vi skulle bare vente til der blev råbt op, så kunne vi se hvilken bus vil skulle med. kl. 12.00 lød det i højttaleren "Crown Point - bus YE 20" og så måtte vi finde den. Chaufføren kom med en papplade, fra et stykke papkasse, hvor der var skrevet "Crown point - Plymouth", som han lagde i vinduet, så kunne alle se at det var bussen til Crown Point. Hold kæft noget rod. Vi fik plads helt fremme - de lader jo de hvide komme til først (eller måske jeg stod først....) og vi kom vel tilbage til båden. Mathias ville i land og sidde på strandbaren og læse eksamen, så Andre' sejlede ham ind med Mac computer, lærebøger, iphone, en stak fotokopier, solbriller etc. i rygsækken. Andre' opdagede åbenbart ikke en stor brækkende bølge der kom bagfra, og i forsøget på at få snuden op mod den, kæntrede Quicky, så alt røg i baljen. Mathias var trist. Våd Mac computer - våd dyr lærebog i anatomi - våd iphone osv. My godness, det var ikke godt. Andre' kom tilbage og kunne fortælle at Mathias var temmelig trist til mode. Da jeg efterfølgende ville sejle ind til Mathias og få en snak og trøste ham, var der ingen gummibåd. Langt agterude lå Quicky og vuggede. Fra dag et - her ombord, har jeg forgæves forsøgt at lære Andre' at binde et pælestik, og har tydeligt forklaret ham vigtigheden af at kunne det stik, da næsten alt vi binder her ombord er med et pælestik. Han har du ikke succeded, og Quicky lå nu derude og vuggede. Andre' fik dog hurtigt taget tøjet af og svømmefødder på, og fik fanget Quicky igen. Fint svømmet Andre' - men dårligt knob, eller hvad det kaldes det du binder. Jeg kom ind til Mathias, der var igang med at tørre sine ting foran en blæser, og i en shop havde lånt en tørretumbler til rygsæk og Mac itui. Vi finder ud af det når vi kommer hjem - lad os tage det som en oplevelse af de mindre gode, og godt ingen kom noget til. Det værste var nok da Andre' smed tøget for at fange Quicky - det var ikke et rart syn ha ha. Til lunch fik vi grøn salat med diverse, samt let stegt frisk tun. Stegt så den kun er stegt ca 1/2 cm og da rå indvendigt. Nam nam. Mathias sidder i land og læser, og jeg tror vi andre går en tur i land snart - bla. skal Andre' have købt et par nye badebukser, da de andre var forsvundet i går aftes fra Quicky, mens den lå på land da vi spiste kylling. Alt andet var i båden - årer & redningsvest - så underligt at kun hans gamle røde badebukser forsvandt. Så selvom det indimellem har været lidt trælst - så nyder vi afslappetheden her. Idag har det mest været overskyet, hvilket har været en fornøjelse da temperaturen ikke har været så høj som igår. Sejlerhilsner fra Besætningen på Grådyb. Lars

Ingen kommentarer:

Send en kommentar