Grådyb Atlanten 2012: Ankommet til St. Lucia

Sorry – det er et par dage siden jeg har skrevet til bloggen.

Jule travlhed, nej den undskyldning kan jeg ikke bruge.

Glædelig jul til Jer alle fra Grådyb og besætningen (Mathias & Lars).

I skrivende stund sejler vi langs vest kysten af St. Lucia, på vej nord over til Rodney Bay, hvor jeg tidligere har lavet en aftale om at få Grådyb på land, i nogle måneder.

Vi sejlede fra Charlotteville (Tobago) til Grenada. I mørke (kl. var omkrig kl. 22.00), kastede vi anker i en bugt tæt ved land på ca. 6 mtr vand. Da vi efterfølgende lyste i vandet for at se kæden, opdagede vi at vi havde smidt ankeret på den ene side af et solidt fiskegarn (måske et net til at holde hajer ude fra stranden), og Grådyb lå på den anden side af nettet. Forsigtigt hev vi ankeret op igen, mens jeg sejlede frem mod nettet, så ankeret ikke fiskede det, og vi måtte kaste anker længere ude på dybere vand. Pu-ha det kunne have gået galt, men man ser jo ikke så meget i mørke. Næste morgen, den 23. dec. hev jeg ankeret op kl. 06.30 og sejlede afsted. Mathias sov stadig, og kom søvndrukken op i cockpittet, mens solen var ved at stå op i øst.

Vi havde planlagt at vi ville ind til nogle af de ubeboede øer i øgruppen Grenadinerne, nord for Grenada, men vind og vejr var ikke med os den dag. Vi fik en rigtig møgtur. Hårdt kryds i ca 10 ms (meter i sekundet) vind fra NØ, og bølger/dønninger også ind skråt forfra. Rigtig irriterende sejlads. Nu var vi lige blevet vant til behagelig slør sejlads (med vinden ind agten eller skråt agten fra), og så skulle vi have den lige i snotten. Det var NØ passaten som vi fik, den vi ikke så meget til da vi krydsede Atlanten. Begge mine luger på dækket er utætte. Pakningen slutter ikke tæt når jeg lukker lugerne til, og når der kommer vandsprøjt over dæk, kommer der vand ind i kahytten. Noget rigtig møg. Jeg har tidligere rodet med pakningerne, afmonteret dem og prøvet at gøre dem bløde, men det har åbenbart ikke hjulpet. Når vandet kommer ind af forlugen, drypper det ned på madrassen, og den bliver våd. Så nu efterfølgende har jeg måtte ferske madrassen af, og den ligger nu her i cockpittet til tørring. Jeg må have fat i nye pakninger når jeg kommer hjem. Nå, men vi havde 18 timers mere eller mindre møg sejlads fra Grenada til St. Vincent, men rigtig dejlig at Mathias var med ombord. Han er ved at blive en god sejler.

Ankom til St. Vincent lillejuleaften ved 23 tiden, og prøvede først at fortøjre i en lille, lidt øde havn, men dønningerne der stod ind i havnen var for voldsomme, så vi sejlede ud igen. Sejlede lidt øst over om sydspidsen, og fandt så et godt anker sted, hvor der også lå andre både. Et lille stræde mellem Young Island og fastlandet, som viste sig til at være et rigtig godt sted. Vi nød det, da vi vågnede op og kiggede rundt, og så de små ”Guest Houses” med spisesteder langs kysten, og palmer ned til stranden. Moler ud fra hotellerne så vi kunne lægge vores dinghy der. Tobago var for primitivt. Rod over alt, hullede veje, høns, skæve indfødte, mangel på indkøbs muligheder etc. Det viste sig til at St. Vincent er meget bedre at komme til. Vi sejlede i land og fik et godt solidt morgenmåltid på et af de små Guest Houses, og det var noget billigere end på Tobago, og her blev vi betjent af en tjener, og havde hvid dug på bordet. Senere tog vi en taxi ind til hovedstaden Kingston, og fik oplevet en by med handlende over alt. På hvert gadehjørne stod der en og solgte drikkevarer. Et gammelt køle/frys skab, der lå ned på en trækvogn, var fyldt op med is, som kølede de mange øl/vand. Om det var pga. julen, ved jeg ikke, men selv i nogle forretninger stod de ansatte og drak øl!!! De indfødte på St. Vincent var anderledes og kønnere end dem på Barbados/Tobago. Mange var slanke, og uden den store neger røv (undskyld mit udtryk), og var mere af caribisk udseende end af afrikansk. Mathias og jeg havde planlagt at gå ud at spise om aftenen, men alt var dødt. Restauranterne hvor vi lå for anker havde godt nok åbent, men der var ikke et øje. Som lille jule aften hjemme i Dk, der går folk heller ikke ud. Vi spiste lidt ombord og ønskede hinanden glædelig jul, mens vi skålede med en gin/tonic og en rom/cola, og sejlede i land efter kl 21 og fik en bananasplit hver. Vi var ikke rigtig i stemning til alt det der jule halløj, og vi havde det begge ok med som det var. Tog en rask beslutning og sejlnede afsted kl 22.10. Så derfor er vi på vej nu. Destinationen Rodney Bay ligger ca. 8 sm forude, og jeg er lidt spændt på hvordan det forløber. Som jeg nævnte tidligere har jeg lavet en aftale om at få Grådyb på land, indtil ultimo april. Jeg har dog i mellemtiden ændret mine planer, og tager muligvis her over medio februar, og sejler båden nord over. Birgitte og Bente har planer om at sejle med, men det finder vi ud af når jeg kommer hjem til DK. Derfor er der ingen grund til at tage båden på land, og jeg vil hellere have en havneplads i de 1.5 måned. Det ved jeg ikke om er muligt, derfor er jeg spændt på hvordan det kommer til at gå her. Mathias flyver hjem den 27. dec. og når jeg har fået alt på plads, skal jeg have booket et fly hjem. Så sådan ligger landet her.

En lang sejltur – denne etape, er ved at nå sin afslutning. Jeg har været rigtig træt af det ind imellem, virkelig savnet at komme hjem, men jeg ved også at jeg har fået nogle oplevelser for livet. Et at have sejlet sammen med Ali, hvilket var rigtig dejligt (og også Andre'), noget andet er at have været sammen med min dejlige søn Mathias i over en måned, og det er gået over alt forventning.

Så selvom jeg har været træt af det hele, og været klar til at sælge til højest bydende, har det også været meget positivt og givende.

Kære gaster – jeg ved godt at jeg ind imellem har været lidt gnaven/irriterende, men presset har også været stort. Jeg har ikke sovet en hel nat, siden vi forlod Tenerife. Altid haft et øre på situationen, og derfor konstant været i søvn underskud. Det sætter ens irritationstærskel lidt ned. Når I så nogen gange lavede fejl, eller ikke overholdt det vi havde aftalt, ja så pissede det mig lidt af. I ved selv hvilke situationer vi har været ude for, og hvordan jeg midt om natten, med lynets hast, er kommet op i cockpittet for at ordne en situation, hvor der var ved at være fare på færde, eller andre gange har måtte tørne til, og tage extra vagter. Kraftig vind, for meget sejl oppe, sejlene der pludselig bakkede så båden krængede til den forkerte side, afvigning for hvaler, knækket genua fald, tur i masten, løs radar der var fare for at falde ned på dækket, gummibåd der rev sig løs, kæmpe bølger så vi måtte håndstyre, lyn omkring os, stoppet vandpumpe, manglende søkort (Tobago) og en masse andre situationer hvor jeg var ekstraordinært på mærkerne. Det har tæret på mig, og derfor har jeg til tider været lidt kort for hovedet – undskyld.

Alt er heldigvis gået godt - ingen er kommet til skade, Grådyb er nået frem og alle er kommet sikre i havn. Det er det vigtigste.

Tak til Jer kære gaster – der har været med ind til videre.

De bedste sejler hilsner