Castara Bay - Tobago

Skønne blomster/planter

Venter på morgenmad her i Castara "by".

Flasker står snorlige på hylderne

Så er det torsdag morgen – og her er morgen sol. I nat har troperegnen væltet ned, og det har givet os blæst og efterfølgende bølger her på ankerpladsen. Jeg er rigtig træt af nu, at ligge og vugge hele tiden. Jeg trænger til at sove på roligt vand – og uden at skulle bekymre mig om ankeret nu holder. Vi ligger i en lille bugt ved Byen Castara, ca. midt på den vestlige side af Tobago, og her er klipper omkring os, og i nattens regn og kraftige vindstød, havde vi hækken pegende i retning af disse klipper, så jeg var oppe en del gange og checke om ankeret nu holdt. Da jeg var oppe på et af mine check – ved 04.30 tiden, mødte jeg en nøgen Andre' i cockpittet. Jeg troede i et kort øjeblik det var Klabautermanden der var kommet på besøg ha ha, men det var blot Andre', der havde været oppe og tisse og benyttede lejligheden til et ferskvandsbad!!!

Som nævnt i bloggen i går, sejlede vi længere op nordpå. Vi havde vind og bølger lige imod os, så vi gik for motor. Vi så en lille bugt hvor der lå nogle andre sejlbåde – bla. en nordmand og en svensker, men efter et kort besøg i land, besluttede vi os at sejle videre. Der var godt nok lidt ”by”, men alt var dødt, og en lille restaurant sagde ”wednesday closed” og vi kunne ikke en gang finde en vandhane hvor vi kunne tappe ferskvand. Vi sejlede videre nord på, og vort mål var egentlig Charlotteville helt i nord, men kunne se vi ikke kunne nå det før mørkets frembrud, og fandt derfor ind til byen her, i Castara bay.

Høj luftfugtighed her

Som jeg har nævnt før i bloggen, så dækker mit elektroniske søkort ikke i dette område, og det oversejlingssøkort jeg har, er i en alt for stor målestok til at sejle efter, da alle detaljer ikke er med, og der er en del rev her omkring. Da vi lå i Store Bay var der en forretning der havde et søkort over Tobago hængende på væggen. Det affotograferede jeg med min Iphone, og lagde det ind på min Mac computer, og så havde vi søkort igen. Godt nok et af ældre dato, og med dybder i favne – (er der stadig nogen der ved hvor meget en favn er?) - men vi kunne sejle efter det, og ind til videre er det gået ok. En favn er ca 1,60mtr.

Grådyb i Castara Bay

Vi ankrede op her i Castara bay lidt før 17 tiden, og da det bliver mørkt – kl.18.15, havde vi ca 1 time til at investigere byen, og se efter et sted hvor vi kunne spise, se efter wifi og et sted hvor vi kunne tappe ferskvand. Vi fandt det hele her i dette lille fiskerleje. En fin lille ”by” med nogle små butikker, hvor det begrænsede udvalg af fødevarer og flasker, stod sirligt og snorlige på hylderne. Et par restauranter, hvor man i den ene skulle gå over i butikken på modsatte side af vejen og købe sine drikkevarer. Regnskoven går helt ned til kysten her, og vi fik regnskovens fugtighed at føle. Meget høj fugtighed, og man sveder og sveder, og kan ikke komme af med fugtigheden.

Ali i eftermiddags solen

Vi bestilte bord til kl. 19.30, på den restaurant der lå direkte ned til stranden, hvor vi lå med Quicky, og spurgte om vi kunne se menu kortet. ”Hun er her ikke lige nu” fik vi at vide. Senere kom værten og ”menukortet”. En sød engelsk middelalderende dame, som fortalte om hvad vi kunne spise, og samtidig gav os wi-fi koden til internettet, oppe ved hendes pensionat oppe på bakken.

Der er en del dønning her ved stranden, så det er lidt af en øvelse at komme ind i land uden at blive våde. Vi havde alle badetøj på, og skiftetøj i plastposer, da vi sejlede i land kl. 1930. Jeg sejlede først Ali og Mathias ind, og hentede så Andre'. Ind på strandrestauranten i badetøj og fik skiftet til mere anstændigt beklædning, inden vi kunne bestille vores mad. Fantastisk mad - Andre' fisk, Ali store rejer, Mathias og jeg delte en languster og en portion blæksprutter i hvidløg, hvor til vi fik forskelligt tilbehør, af mig af ubeskrivelig karakter, men det smagte rigtig godt. Et steelband spillede mens vi spiste og regnen silede ned. Vi drak øl og rom og cola, så vi var helt overgivet til den caribiske kultur.

Husene er malet i alle ulige farver

Vi skiftede til badetøj og fyldte vor 2 x 8ltr vandflasker, og først sejlede jeg Ali og Mathias ud til Grådyb. På vejen ind efter Andre', kom en kæmpe bølge, lige som jeg stod ud af Quicky inde på stranden, og gummibåden væltede rundt over mig, med vanddunke, sko og årer flydende rundt i bølgerne. Et par af de lokale, der stod og røg marihuana, hev båden op mens jeg jagtede tingene i vandet. Andre' og jeg kom vel ud til Grådyb. Hver gang vi har mulighed for det, har vi vand med ud til båden, som vi fylder i tanken. Vi har 2 x 8ltr plastflasker, så det går lidt langsomt med påfyldningen, men vi skal have fyldt på, så Mathias og jeg ikke pludselig står med tomme tanke, når vi sejler nord på mod andre øer.

Vi skal nu alle ind og spise morgenmad på en anden restaurant, men skal lige først betale den engelske dame, de 751 TT (Trinidad/Tobago) dollar (svarer til dkr 751,-), som hele aftenens menu med drikkevarer kostede os, da vi ikke havde nok kontanter med i land i går aftes.

Vi sejler videre mod Charlotteville senere på formiddagen.

Hilsner fra besætningen på Grådyb. Lars